+45 23 48 54 80 susanne@livsspor.dk

Etik er fundamentet i LIVSSPOR

Som studentermedlem af Dansk Psykoterapeutforening er jeg forpligtet til at arbejde ud fra foreningens etiske regelsæt. Det gør jeg med glæde og med stor omhu.

I det følgende afsnittet om terapeutens (mit) forhold til klienten (dig). Hele regelsættet kan læses på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside her.

Etik handler også om tillid. Tillid står på et fundament af gennemsigtighed. Derfor overholder jeg selvfølgelig nøje min egen privatlivspolitik. Den kan du læse her.

—————–

Relationelt ansvar

2.1 Psykoterapeuten må ikke udnytte sin stilling som terapeut og det terapeutiske tillidsforhold til skade for klienten eller udnytte klientens ressourcer til egne formål eller interesser.

2.1.1 Seksuel omgang mellem psykoterapeut og klient må ikke forekomme.

2.1.2  Personlig og forretningsmæssig tilknytning til en klient, ud over den primære faglige relation, skal undgås.

2.1.3  Psykoterapeuten skal henvise klienten til anden behandling, når terapeuten ikke er fagligt kvalificeret til at arbejde med de problemer, klienten beskriver.

2.1.4  Psykoterapeuten skal oplyse klienten om, hvorvidt det er muligt at få hjælp af det offentlige eller af private hjælpeorganisationer uden eller med ringe udgift for klienten.

2.1.5  Har psykoterapeuten påbegyndt en terapi, er terapeuten ansvarlig for, at denne afsluttes på en fagligt forsvarlig måde, evt. ved viderehenvis- ning til en anden kvalificeret psykoterapeut.

Tavshedspligt

2.2 Psykoterapeuten har med de undtagelser, der følger af lovgivningen, tavshedspligt vedrørende alle personlige forhold erfaret under terapien.

2.2.1 Fremkommer der oplysninger i terapien om personer under 18 år eller andre umyndige, der giver grund til at antage, at pågældende udsættes for vanrøgt, seksuelle krænkelser eller anden nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer pågældendes sundhed eller udvikling i fare, har terapeuten pligt til at underrette de sociale myndigheder i barnets eller den umyndiges opholdskommune.

2.2.2 Ved gruppeterapi: Psykoterapeuten må indskærpe, at deltagere i gruppeterapi iagttager tavshedspligt.

2.2.3 Ved supervision: Psykoterapeuten må indskærpe, at supervisor og andre deltagere i supervision iagttager tavshedspligt.

Videregivelse af oplysninger

2.3 Videregivelse af oplysninger kræver samtykke fra klienten, medmindre der foreligger en udtrykkelig undtagelse eller en lovmæssig forpligtelse.

2.3.1 Samtykke skal foreligge skriftligt og angive, hvilke typer oplysninger der må videregives til hvem og til hvilket formål.

2.3.2  Samtykket kan altid tilbagekaldes og bortfalder efter 1 år.

2.3.3  Psykoterapeuten kan videregive oplysninger, såfremt det sker til varetagelse af offentlige eller private interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelsen, herunder hensyntagen til den, oplysningerne angår. I et sådant tilfælde skal klienten informeres om de oplysninger, der videregives.

Datahåndtering

2.4 Opbevaring: Opbevaring af journaler, skriftlige aktstykker, optagelser, mailkorrespondance etc. skal foregå forsvarligt med henblik på at forebygge misbrug af materialet og skal følge Datatilsynets regler.

 

Projects Gallery