+45 23 48 54 80 susanne@livsspor.dk

Juleaften i år skulle vores familier for første gang i 14 år være samlet omkring vores gamle forældre. Sådan blev det. Men det blev ikke som planlagt. For vores knapt 89 år gamle far, Svend Erik Dencker, døde pludselig lørdag formiddag. Han var – som han plejede efter sin havregrød hver morgen – i gang med at rydde gryden på plads. Vores mor var lige ved siden af ham og – som hun plejede, imens far klarede køkkenet – i gang med at skrive en huskeseddel til ham.

I løbet af 1½ time var vi alle – børn, svigerbørn og børnebørn – samlet omkring mor og far i deres rækkehus i Enghaveparken i Glyngøre. Far blev lagt ind i sin seng. Og familie og venner kom forbi og sagde farvel til ham. Det eneste, der var mærkeligt ved det hele, var, at far ikke, som han plejede, kunne sige os imod.

I alt, vi gjorde, vidste vi, uden at vi har aftalt det med far, hvordan de mindste detaljer skulle være. Han skulle selvfølgelig i kisten i den skjorte, han havde på, for det var den, han elskede at gå med. Han ville have brokket sig, men vi tog nu alligevel pletten fra havregrøden af. Men selerne blev på. Og den røde kam i brystlommen kom selvfølgelig også med videre. For guds skyld skulle vi holde os fra, at noget blev for sukkersødt eller for kunstlet. Det glatpolerede var bare ikke far.  ”Det ska’ e’ bliv for skøn!”

Om eftermiddagen 1. juledag kom far i sin kiste og smukt, stemningsfyldt og kærligt blev han sunget ud af sit sidste hjem.

Vi har grædt. Vi har grint. Vi har fortalt historier. Alle der kender far ved, at dem er der virkelig, virkelig mange af. Og de er gode. Han var – for at sige det på jysk – ikke helt almindelig. Heldigvis. Han var DENCKER. Med alt hvad det indebærer af ægthed, fysisk styrke, humor, påhitsomhed, ærlighed, vildskab, passion, temperament, trofasthed, sårbarhed, livfuldhed, handlekraft, videbegær. Vi er – for IKKE at sige det på jysk – pivstolte af, at han er vores far, svigerfar, farfar eller morfar. Og vi håber og tror på, at vi alle bærer noget af han med i vores videre færd i livet.

Far blev født d. 17. marts 1928 på slægtsgården mellem Skivum og Giver på Himmerland som sidste mand i en søskendeflok på 13. Og han er også den sidste af flokken, der forlader denne jord. 14 år og lige konfirmeret cyklede han bogstavelig talt ud i verden og fik sin første plads på en gård. De næste 15 år blev en urolig rejse fra sted til sted. Der var gårdene, så var der landbrugsskolen og højskolen. Der var også årene i Sverige. Og endelig var planen i midten af halvtredserne sammen med en kammerat at indtage det store AMERIKA. Men – heldigvis for os i hvert fald – var det en af de få vilde idéer, som skæbnen ville, at far ikke fik ført ud i livet. I stedet stod hans navn pludselig på slutsedlen til den ruin, som Glyngøre Cementstøberi på det tidspunkt var. Og kort tid efter blev hans liv i Glyngøre beseglet. Der mødte han nemlig den meget unge kvinde, der blev vores mor. Stuepigen på Glyngøre Hvilehjem. Elisabeth … eller Lisbeth som hun jo altid blev kaldt.

Dencker, ”a cementstøver” … sådan var det op igennem 60’erne, 70’erne, 80’erne og frem til begyndelsen af 90’erne. Far og mor blev en fasttømret del af Glyngøre. Det er ingen overdrivelse at sige, at far fandt sig selv i Glyngøre, der var så meget mere en blot en by for begge vores forældre.

Susanne nåede heldigvis for et halvt års tid siden i samarbejde med far at skrive hans livshistorie. De, der har mod på det, kan læse den via linket herunder. For os i familien er det nu så rart, at vi har fars fortælling om sit liv på skrift. Men for far betød bogen, at han måske for første gang i sit liv selv fik blik for, at han på smukkeste vis havde fået det bedste ud af det liv, han havde fået givet.

Far fik præcis den sortier, som han igen og igen har udtrykt, at han sådan håbede på at få. Han døde ’med støvlerne på,’ i værdighed og i frihed. Han døde, imens han var i gang med at leve. Og han døde i tryg forvisning om, at vi nu tager os af hans livsledsager gennem knapt 60 år – vores mor – og at de fem mennesker, som betød allermest for ham – Ditte, Jeppe, Ida, Sofie og Albert, hans børnebørn – er blevet ordentlige mennesker i gammeldags forstand med blik for, at livet handler om at finde balancen imellem at kunne stå ved sig selv, som man er, og samtidig vide, at man altid er en del af et fællesskab med andre mennesker.

I kærlig erindring om far.

Andres Dencker, Susanne Dencker, vores mor og vores familier.

Bisættelsen finder sted fra Glyngøre Kirke torsdag den 29. december kl. 13. Alle er hjerteligt velkomne til at være med. Ceremonien slutter i kirken.