+45 23 48 54 80 susanne@livsspor.dk

Mød livet - fra kernen

 

Om terapien – det hele menneske

Den største gave, du kan give et andet menneske, er dybden af din opmærksomhed,”Dalai Lama.

Specular-metoden starter der: med at jeg giver dig min dybeste og mest respektfulde opmærksomhed. Når vi to har fået etableret en god og tryg relation, designer jeg terapien til dig, som det unikke og hele menneske du er. Vi inviterer alle dine personlige ‘super-informanter’ på banen – din krop, følelserne, sanserne, livsenergien og tankerne. Og vi lytter til, hvad de siger … med accept, venlighed og forståelse.

Vi gør det meget konkret og i hver enkelt session. Det gør vi, fordi grundsynet i metoden er, at jo bedre kontakt, forståelse og respekt du har (eller får) for det din krop og følelser siger, jo nemmere bliver det for dig at leve dit liv fra kernen og derfra finde den gode og næringsrige vej i såvel hverdags-dilemmaer som i livet set i det livslange perspektiv.

Om terapien – de tre perspektiver

“Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt i Verden.” Søren Kierkegaard.

Specular-metoden lægger op til, at vi konkret, grundigt og i et sindigt tempo undersøger følgende tre perspektiver:

Det indad-skuende og selvfordybende perspektiv, hvor vi inviterer alle indre informanter på scenen – også de skingre og hæmmede – og nøje høre, hvad de har at sige. Dette perspektiv sigter på at øge bevidstheden og klarheden om os selv som hele mennesker.

Det tilbage-skuende og livshistoriske perspektiv. Her er vi på udkik efter ubevidste mønstre. Når vi ser dem klart, kan vi bedre mærke, hvilken betydning de har for os i dag. Er de konstruktive for os? Er de knapt så konstruktive?

Det udad-skuende perspektiv er vores udtryk ud i verden. I dette perspektiv har vi så at sige mulighed for at udleve det, vi er ‘brændt inde med’. Altså sigter perspektivet mod at være følelsesforløsende. Det er også her, vi kan øve os i at forblive i vores kerne – eller ’hjemme i eget hus’, når vi er i kontakt med verden.

Om kernen i terapien

“Du – og kun du – kan mærke, når du er i din kerne”

Specular-metoden har det grundsyn, at vi alle er født med en kerne, der både rummer vores potentielle kvaliteter (følelser og egenskaber) og det fysiske, neurologiske og mentale beredskab, der skal til for at udvikle disse. Hvor godt vi lykkes med det, afhænger både af vores medfødte forudsætninger, de nøglepersoner vi får i vores liv, og det miljø vi vokser op i.

I din kerne er du hjemme i eget hus – i ro og balance med dig selv, din omverden og det liv, du lever. Der bliver travle tanker til klare tanker. Der sejrer nysgerrigheden i forhold til andre menneskers perspektiv over fordømmelsen af dem. Der er tilvalg og fravalg aktive handlinger, som du er tryg ved, fordi du respekterer, hvad der nærer dig og dit liv. Der kan du sætte grænser på en konstruktiv, venlig og indfølende måde. Og du kan se, forstå og respektere andres åbne og lukkede døre. Der kan du hjælpe og støtte andre med uegennyttig oprigtighed. Der kan du med frimodighed og glæde modtage andres hjælp og støtte til dig.

Om masken i terapien

“Du – og kun du – kan mærke, når du er i masken”

Begrebet masken skal forstås som en tilstand uden om kernen. Her er vores hjælpsomme livsguider – vores kernekvaliteter – forvrængede, så de ikke længere er gode for os.

Når du er i masken, er du i mindre eller større grad ude af dig selv; tankerne kværner, angsten lurer, og de forvrængede følelser – raseri, mindreværd, mereværd, apati – lokker til hektisk handling – eller til det modsatte – til opgivelse og nedsmeltning på sofaen. Den indre dommer tordner – måske mod dig selv eller mod de andre. Hvis du retter dit fokus mod fornemmelsen i kroppen og i bevidstheden, så ved du med det samme, at nu er du på den gamle, mudrede og hullede vej. Den er ubehagelig, men den er bred, og du kender den så godt, at du helt automatisk kan gå ad den uden at overveje, om den reelt er farbar og fører dig gode steder hen.

Målet er … ikke at leve i ophøjet perfekthed. Det er ikke bare menneskeligt at fejle – det er forudsætningen for at være menneske. Emotionerne i masken er en slags ramme for kernens følelser og egenskaber. Som mørket er rammen om lyset. Og som døden er livets ramme og forudsætning.

Om at få rutine i sporskifte

“Neurons that fire apart, wire apart.” Mark Robert Waldman.

Når vi tramper nye spor i skoven, går vi lidt søgende i starten. Af og til farer vi vild og hopper tilbage til vores gamle sti. Det er helt ok. Vi vender venligt, tilgivende og tålmodigt tilbage til det nye og bevidst valgte kernespor – igen og igen – til stien der er tilplantet med vores værdier og vores dybeste og unikke kernekvaliteter. Jo oftere vi laver skiftet, jo bedre bliver vi til det. På den måde bliver vi hele tiden bedre og bedre til at finde og blive på kernestien.

Det, vi fokuserer på, får vi mere af. Sund fornuft der i de seneste 15-20 år i stigende grad er blevet bekræftet af hjerneforskere verden over. På godt dansk kaldes dette optimistiske hjernefaktum for neuroplasticitet.

“Neurons that fire together, wire together.” Sådan er det i et barns hjerne. Sådan er det i alles hjerner. “Gamle hunde” kan altså sagtens lære at trampe nye spor i skoven. Der er også et godt liv til dig, uanset hvor angst, træt, slidt eller stivnet du føler dig. Det kræver dit mod og dit fokus. Mod har du – der skal nemlig enorme mængder til at leve et lorteliv. Fokus beslutter du dig for.

SÅ – tag en kærlig men bestemt beslutning: Gør noget! Du kan gro ved egen kraft. 

Om terapien – mennesket i hjernen

“Vi er født til at deltage i hinandens nervesystem”. Daniel Stern

Hjerneforskningen har gennnem de seneste 15-20 år kigget mere på mennesket i hjernen og mindre på hjernen i mennesket. Denne kovending har givet en dybere forklaring på, hvordan vores neuropfysiologiske landkort er foranderlig.  Alle rask-fødte mennesker har som nyfødte de bedste neurologiske forudsætningerne for, at vores komplicerede nervesystem kan udvikle sig robust og selvregulerende.  Det sker helt uden vi tænker over det, men det sker ikke af sig selv.  Det sker gennem sund afhængighed af vores nære tilknytningspersoner. Altså er den måde vores behov er blevet mødt på – især i vores barndom – afgørende for, om vi som voksne er ‘ude af os selv’ – eller ‘hjemme i eget hus’.

Den gode nyhed fra hjerneforskningen er, at hjernen – maskinrummet for vores tilknytningsevne – har en fantastisk plasticitet … ikke bare i barndommen, men livet igennem. Det faktum læner Specularmetoden sig op ad. 

Kontakt LIVSSPOR

Lad os få en afklarende snak. Det koster ikke noget.

4 + 6 =