I går aftes oplevede jeg et menneske, der virker som om, hun har fundet vejen hjem til sig selv. Leonora Christina Skov er stadig både knivskarp og modig. Men det konfronterende er blevet til dybde, nærvær, lethed, humor og autenticitet. Som hun stod der med knaldrød lak-taske og uden manuskript føltes det som et brus af kærlighed – en lovestorm – mod de 350 hovedsageligt kvinder, der havde afsat denne forårsaften til foredraget i Skanderborg Kulturhus. Det var meget mere end fint.
Hun og hendes seneste bog, den vanvittigt velskrevne erindringsroman ”Den, der lever stille”, er for mig et symbol på håb. Hvordan vi – også på trods – kan genopfinde os selv ved at møde vores egen livshistorie, som den er. Bestemt ikke slentrende, men med selvomsorg, disciplin, empati og klare tanker. Og hjælp – masser af hjælp. Fra vores partner. Fra vores venner. Fra terapeuter. Og for forfatterens vedkommende – fra sine læsere. Håbet er der, selv om bogen er vanvittig barsk. Faktisk fra ende til anden. Både håbet og der barske. Historien beskriver en grum opvækst i en dysfunktionel familie forklædt som harmonisk middelklasse. Fornedrelser, svigt, manipulation, forladthed, fravær af kærlighed, skyld, skam … de fleste af ordene er mine … for Leonora Christina Skov forlader ikke sit beskrivende udsyn til fordel for fordømmelse og skældsord. Hverken på skrift eller i tale. Derfor fremstår både hendes bog og hendes foredrag uangribelig. Det er mig som læser og som publikum, der må tage stilling. Til bogen og forfatteren. Men også til mig selv som mor, datter, kærlighedspartner og ven.
Da jeg gik hjem i den forårslune aften, var det med en sær og plirrende fornemmelse af fornyet livskraft. Den, vi måske først for alvor får forløst, hvis vi giver omsorg og opmærksomhed til vores mest smertefulde følelser. Også når de handler om savnet efter at blive elsker af vores nærmeste som den, vi er.
Leonora Christina Skov fortalte i går under foredraget, at en del terapeuter til hendes store overraskelse er begyndt at anbefale hendes bog til deres klienter. Jeg bliver en af dem. Til lindring. Til spejling. Som inspiration til at starte rejsen hjem til os selv.
————————————————
Den, der lever stille
Leonora Christina Skov
Udgivet den 11. januar 2018
Politikens Forlag
Kommentarer