Store byggeprojekter – hvor starter man? Med en drøm, mener vores inspirerende og provokerende arkitekt Laura Mazanti fra KARM i Nykøbing Mors. Hun har ret. Gnisten slås an i en drøm. Måske handler den om at skabe nyt. Måske om at ændre noget, der allerede er.
Mine drømme får vinger, når gode mennesker insisterer på at deltage i dem. I sidste måned havde jeg fødselsdag. ”Vi har gang i noget, men ting tager tid”, hed det lidt kryptisk om den kommende fødselsdagsgave fra Anne og Charlotte – Pers og min uundværlige Flade-familie.
Nu ved jeg, hvad der bogstavelig talt var i ovnen. Dette vidunderlige navneskilt til junglehuset gjort af Jonna Juul, en talentfuld lokale keramisk kunstner.
Alt ved denne gave bekræfter min tilknytning til junglehuset. Gavegiverne. Og illustrationen på skiltet … vores junglehus, som det ser ud nu, før vi sætter turbo på at forandre og bygge nyt. Det er så givende at huske (og forliges med), hvor vi selv, vores bygninger og vores medmennesker kommer fra. Det er inspirerende – og formildende – virkeligt at få øje på, hvor meget alle og alting gror, det bedste vi kan, med det vi har fået – eller ikke fået – at gøre godt med.
Livet er fyldt med sammenfald, nogle meget små, men på Mors oplever jeg igen og igen de ekstraordinære af slagsen. Dem der ikke kan puttes i den store kasse med tilfældigheder. Overdragelsen af navneskiltet er i den sidste kategori. Jonna Juuls værksted ligger nabo til min svigerindes kjoleparadis DenckerDeLuxe i Nykøbing Mors. Mange gange i de seneste år har jeg hængt op ad Jonnas udstillingsvinduer og savlet over hendes smukke keramik. Forleden formiddag, hvor jeg stadig INTET anede om navneskiltet, kunne jeg skimte, at kunstneren var i gang på værkstedet. Nu skulle det være. Kontakten mellem os var der straks. Jonna vidste ikke, hvem jeg er. Jeg vidste lidt mere om Jonna; hendes tidligere mand er den anerkendte og aldrende landskabsmaler Hasse Juul, der bor i de smukke bakker bag vores junglehus.
Jonna var begejstret: ”Hvor sjovt, bor du også der i bakkerne … jeg boede der i mange år … havde mit vidunderlige værksted i den ene ende af huset. Ved du at Hasse har malet landskabet ned over dit hus rigtigt mange gange?”
Nej, det havde jeg ingen anelse om. Jonna fremtryllede omgående en publikation fra en retrospektiv udstilling på Morsø Kunstforening i 2014 af Hasses værker. Og der … og der … og der … kunne man med malerens sanselige penselstrøg ane foderhuset til den tidligere minkfarm … junglehuset der nu rummer så mange og meget mere humane drømme, end den skæbne minkfarmen med de tusindvis af pelsprostituerede dyr imødeså for 40+ år siden.
Ind og imellem Jonnas og min fine snak fik jeg nærstuderet galleriets hylder og fik noteret en lang række produkter, som jeg i det lange løb næppe kan leve foruden. Klokken løb af med os, og jeg måtte afsted igen.
Samme aften gik jeg en hundeluftetur på Skibsted Strand med Charlotte. Begejstret fortalte jeg om mødet med Jonna og om Hasse og billederne og bakkerne … og følelsen af samhørighed med min nye viden. Charlotte deltog med usædvanligt brede smil i min fortælling. Næste aften forstod jeg bredden af det smil der. Timer forinden vores strandtur havde Charlotte hentet navneskiltet i Jonnas butik. Det havde ligget der på disken – lige foran min snotnæse. Jeg havde ikke set det. Jeg er overbevist om, at Jonna må have fanget, at det var mit junglehus, der strålede fra disken. Men hun holdt pokerfjæset på plads.
Hvor stor er sandsynligheden for, at jeg efter flere års intens slitage af Mors, præcis vælger den dag til at besøge Jonnas værksted? Dagen hvor skiltet til vores junglehus i nogle timer – uindpakket selvfølgelig – ligger færdigt til afhentning på disken af Charlotte? Og at jeg INDEN, jeg får overbragt gaven af giverne, når at dele min begejstring for Jonna og hendes keramik, og for at junglehuset er fortolket af en af Danmarks ypperste landskabsmalere med både Charlotte på strandturen og med Anne i en messenger-besked?
Wauw – et lille navneskilt med stor betydning for mig. Det fineste startskud til den kommende byggeproces i junglen i Flade.
Kommentarer