Jeg blev færdig i går. Resultatet er – synes jeg i al beskedenhed – blevet forrygende. Processen har været endnu bedre. Den har strakt sig over ¾ år. Jeg har arbejdet i snevejr, regnvej og i bagende sol. Karmaspottets opstandelse har været et forførende eksempel på at ’gå med’, det der dukker op i langt højere end at have en forkromet plan fra starten af. Sådan er livet i junglehuset i Flade – måske er det derfor, det er sådan et hjertested. Ret ubesværet flyder man med, det der er. En skøn finte, hvis man vil slippe for alt for meget modstand on the ride.
Som alt andet vi allerede har bedrevet i junglen, siden vi købet stedet for blot 15 måneder siden, så er processen med karmaspottet en slags indflyvning til vores byggeprojekt, der – om landzone- og byggetilladelsesfolkene i Morsø Kommune vil det – starter cirka 1. marts 2019.
Er du til den korte version, så stopper du bare her. Vil du have byggeprocessen – inklusive historien om Jungledyret med – så kommer den her:
Jungledyret planter et frø
En næsten ufremkommelig sump med 25 års haveaffald og byggeskrammel … ikke et oplagt spot at fantasere om et magisk karmaspot. De få gange, jeg har møvet mig gennem Junglehusets grimme losseplads bag værkstedsbygningen iklædt støvler til hofterne, har jeg haft en fornemmelse af, at junglens eventyrlige energi var særligt stærk lige dér.
Da Per i januar fælder et stort ahorntræ, og det med den største selvfølgelighed smider sig som et fristende, klatrevenligt Jungledyr ind over terrænet, begynder jeg – næsten uden at opdage det selv – at minimosle dernede. Jeg renser bækkene – og graver dem dybere og graver nye. Indimellem pauserer jeg i toppen af Jungledyret … får overblik og nye idéer. Kravler ned og fælder endnu et krat eller graver endnu en bæk eller skulpturerer lidt på Jungedyret med motorsaven. I sensommeren overdækker jeg lossepladsen med en gigantisk presenning i håbet om, at når regnen kommer og gør afbrænding sikkert, så vil det organiske skralde-materiale, der er hovedbestanddelen i bjerget, være til at få ild i.
Trin 1 – der bliver ild
Det lykkedes! Hold da kaje for et oversize designerbål. Det ulmer i mange timer. Sidste på dagen – med snobrød over nogle af gløderne – opstår idéen – lige der mellem de to bække og med jungledyret og bakkerne og skoven som bagtæppe vil jeg bygge et pikstensbålsted. Den lune plet skal danne rammen om de næste mange års brødsbagning, nydning, dybe (og knapt så dybe) snakke og fællessang.
Trin 2 – der bliver ryddet
Den Store Brand efterlader planmæssigt bunker af murbrokker, jernrør, betonstolper og knækkede havefliser. Det ledsages venligt men bestemt på lossepladsen. Jeg fælder de sidste småtræer, siv og krat. Og flytter de smukke gamle bregner, der gemmer sig på bunden. Til sidst gennemdanser jeg den stadig pænt sumpede lerjords-bund med en havefræser. Livet i junglen bliver simpelthen ikke mere pikant end i de fikse øjeblikke der!
Trin 3 – der bliver overblik
Otte måneder efter at jungledyret blev landfast med karmaspottet, er det tid til mere bålrettet arbejde.
- Der er stadig sumpet, så jeg graver nogle dybe drænhuller og fylder dem med grus.
- Niveauforskellene på karmaspottet er så store, at jeg må i gang med nivellering. 30 trillebøre fulde med porøst sand/muldjord holder flyttedag fra skovbunden og til karmaspottet. Hver trilletur er på 800 meter!
Trin 4 – der bliver markeret og gravet ud
Starter dette afsnit med en disclamer … billederne afspejler ikke 1:1 fremgangsmåden, som jeg beskriver den. Processen var to skridt frem og så et i bakgear. Gør hvad jeg siger. Ikke hvad jeg gør.
Nå men en jernstang markerer det kommende centrum på bålstedet – og med en murerhammer på en snor pløjer jeg med bladet den ydre kant på bålstedet, der får en diameter på ca. 3,5 m. Scenen er nu sat.
Jeg graver omtrent 20 cm. leret jord af og markerer ydre kant med gamle mursten. Senere hamrer jeg dem halvt i jorden på den høje led. Sikrer at kanten er i vatter. Slutter med en murstens-række som ’bagstopper’ og plæneklipperkant bag ydre kant ved at lægge samme type sten vandret og hamrer dem ned i jordniveau.
Så graver jeg et drænhul i bålstedets centrum for at være helt sikker på, at der ikke kommer til at stå vand i det forsænkede brændehul. Drænhullet får en diameter på cirka 40 cm og en yderligere dybde på cirka 20 cm. Derefter kanter jeg brændestedet med de gamle blødstrøgne mursten – på den høje led halvt ned i jorden og sikrer, at de er i vatter med den ydre kant.
Slutter af med at fylde såvel drænhullet og brændehullet som ydre ring først med et tykt lag afretningsgrus til cirka 15 cm. under øvre kant dernæst med gult flisesand til der er 5-10 cm. til øvre kant. Alt sammen for at sikre bedst muligt afvanding. Kunne have brugt stenmel eller noget fastere, men det ville have været mindre gennemtrængelig for regnvand.
Trin 5 – der lægges piksten
Bålstedets indre ring – brændehullet – belægger jeg med piksten, så der bliver et jævnt og buet hul, der dybest er cirka 10-15 cm. under niveau. Jeg arbejder med en tung mukkert og smadrer flere kraftige slåbrædder undervejs. Og lærer på den hårde måde, at venstre hånd ikke altid helt fatter, hvad højre har gang i. 😊 Note til mig selv: Der er en kraftig rekyl gennem sådan en træstang, når man hamrer på den i den ene ende!
Bålstedets ydre ring belægger jeg først med en krans omkring brændestedet. Så arbejder jeg mig ’uret rundt’. Og har hele tiden et solidt langbrædt i spil, der skal sikre, at toppen af pigstenene ender lige under øvre murstenskant. Jeg nørder lidt med både mønstre, forskellighed i stører og mindre sten og farvespil.
Og når jeg henter sten, underholder Laurits mig med, at skulle bålstedet være køresikkert, så skulle pikstenene lægges med længden ned i jorden for at sikre styrke og stabilitet. Altså ’pikken’ opad – ikke den flade side. Han finder også en stenplanche fra genbrugsen. Jeg får piksten af rombe-porfyr og gnejs … ældre genbrugssager, må man vel have lov til at påstå … ¼ til en mia. år gamle er de, kan vi se på planchen.
Trin 6 – der bliver ild … igen
I går aftes kunne jeg i ensom majestæt indvi karmaspottet. Projektet, der løber op i lidt mere end 400 kr., en ordentlig godtepose og slesk tale, er så rigeligt det hele værd. At skabe er at leve.
Materialeliste:
- Omtrent 110 gamle mursten, som jeg har hentet og renset for mørtel fra en ruin, der er nabo til junglehuset.
- En trailer vasket grus 0-8 mm: Pris: 150 kr.
- Tre trailere-fulde piksten fra Laurits’ marker – håndsorterer af mig: Pris: slesk tale og lidt godter
- To små trailerfulde af Torbens sand 0-2 mm: Pris: slesk tale og lidt godter
- Leje af havefræser: 250 kr.
- Mukkert, stort vaterpas, lang lægte, murerhammer, mejsel, snor.
Og så skylder jeg internettet stor tak for inspiration. Især Jane med dette fine projekt.
Kommentarer