Som du husker det
“Vi ser ikke tingene, som de er. Vi ser dem, som vi er.”
Din personlige historie er fortællingen om, hvordan du oplever, føler og tænker her og nu, langt mere end det er et objektivt aftryk af fortiden. Perspektivet er afgørende for, hvordan vi ser på vores liv. Sådan er det, fordi det vi husker, og det vi ikke husker, er mere påvirket af de følelser og fornemmelser, vi stod tilbage med dengang, end situationen i al sin kompleksitet som den objektivt set udspandt sig.
Sandheden findes ikke!
Det kan både opleves frustrerende og frisættende!
Frustrerende, fordi du af et oprigtigt hjerte må give slip på ambitionen om at ville fortælle SANDHEDEN om dit liv.
Frisættende fordi du kan betragte din personlige historie som et billede, du kan male igen og igen i forskellige belysninger og fra forskellige vinkler og derigennem ændre din oplevelse af dig selv og dit fundament.
Det lyder nemmere end det er. Det kræver mod, diciplin, ro og retning. Din nye oplevelse af din historie skal komme indefra, være følt, forløst og autentisk. ‘At lade sig om’ er en blindgyde snare end en genvej. Det cementerer snare fortidens åg på et dybere plan.
Skal alt det smertefulde fra fortiden så bare forvandles til sukkerkage?
Nej, på ingen måde. Der er ubrydelige grænser for, hvor meget man kan kassere af sit liv uden at blive mere lemlæstet. Hvis du som barn blev banket af forstanderen på det børnehjem, der skulle tage vare på din trivsel, så er og bliver det sådan, det var. I din fortælling og i bogen om din fortælling. Men den frygt, smerte, skyld, skam og fornedrelse der gennem hele dit liv har låst dig fast til dette, kan vi rokke på, ved at rokke på dig. Bogstaveligt talt.
Rethink – din fremtid
Måske er din fortælling lige ud ad landevejen. Ingen snublehuller, ingen fuld-stop-skilte. Så vil det være nemt for dig at åbne sindet, og lade fortællingen fylde.
Måske kommer vi til ‘knaster’ i din historie – altså situationer der var svære, og som stadig trækker svære følelser frem hos dig.
I stedet for skyndsomt at flygte fra disse erindringer, og de følelser og fornemmelser, de bringer med, så inviterer jeg dig til at være ved dem et øjeblik. Måske skal de gennemleves igen – nu i de trygge rammer med mig som din hjælper. Måske skal de udtrykkes på anden vis.
Sikkert er det, at hvis du har modet og viljen, kan du i genfortællingen af din fortid, flytte lidt på din egen oplevelse af den. Det kan gøre dine forventninger til fremtiden lysere.